Metodegrundlag

En rigtig ”Dialog på Tværs-aktivitet” berører en eller flere problematikker på tværs af mennesker og kulturer. Vi adresserer det, som vi potentielt ikke forstår ved hinanden, eller det som vi ikke ved om hinanden.

Det som vi synes er svært ved ”de andre”. Det som måske sætter gang i stærke reaktioner. I stedet for overfladiskhed finder vi modet til at berøre centrale og væsentlige ting i vores liv. For det er også her, vi finder frem til, at vi ligner hinanden og deler langt mere, end vi forestiller os.

Her er nogle eksempler på, hvad vi tager udgangspunkt i:

• Svære, sjove, interessante oplevelser i mødet med én med en anden kulturbaggrund end min egen
• Oplevelser af andetgørelse, fremmedgørelse, diskrimination, racisme, racist-kort og lign.
• Berøringsangst – at være bange for at træde ved siden af
• At opleve sig gjort forkert af sin egen gruppe,Per fordi man er sammen med en af ”de andre”, en af dem, der har en anden kultur eller religion.
• Vores individuelle historie, slægt, oprindelse og vores slægts livsform.
• At have en større eller mindre status, bare fordi man har enten en majoritets- eller minoritetsbaggrund
• Hvordan påvirker medier og negative diskurser omkring «integration»?
• Ikke at fatte hvordan ”de andre” kan gøre og tænke det, som de gør – fx fordi de er troende eller ikke er troende.

Vi tager vanskelige emner op, og vi lægger op til, at deltagere involverer sig og tør se på potentielt følsomme emner, som kan have sammenhæng med deres eget liv, deres familie og baggrund.

Til gengæld leverer vi også den ”virkelige” vare som mennesker, der selv viser tvivl, sårbarhed og fordomme. Vi viser levet, erfaret liv og ikke en tænkt, kunstig eller teoretisk fremstilling af problematikker.

Det stimulerer deltageres indlevelse i andre og i sig selv. Og det skaber et trygt rum for alle, at vi ikke kommer som bedre vidende, men som medmennesker.

Konkret omsætter vi det på denne måde:

• Spillere og facilitatorer har selv forskellige baggrunde, typisk vil det være en nogenlunde ligelig fordeling mellem at have en ”dansk” og ”anden etnisk baggrund”
• Workshops, cases, fortællinger i forumteater inddrager ofte eksempler fra vores eget liv
• Vi inviterer undervisere og folk ind, som selv har oplevet at være den, der blev gjort forkert for at have medfølelse eller forståelse for ”de andre”
• Udviklingen af workshopsøvelser og forumteater m.m. indeholder ofte intense diskussioner og overvejelser frem og tilbage om de udfordrende balancer, der er i at skabedialog – fordi afhængig af deltagergruppen vil man ofte blive tolket i forskellige retninger, også nogle gange retninger, som ikke er intentionen. Hvad stiller vi op med det?

Forskelle er meget nemmere at håndtere, når de sker ud fra en fællesnævner som overskrift.

Det kan være alt muligt, såsom familiemønstre, søskenderelationer, bedsteforældres betydning, opvækst, social kontrol (som findes i alle elevgrupper), måder at vise femininitet/maskulinitet på, relationer mellem kønnene, måder at hygge sig på, måder at være ung på, åndelighed, højtider og traditioner, hobbies, venskaber, at have følt sig undertrykt, barndomsfortællinger, bedsteforældres levevis, fordomme om dem, der ikke ligner én… og så videre.

Vi arbejder derfor ud fra en fælles overskrift, som alle deltagere kan forbinde sig til. Derved kan forskelle blive oplevet som parallelle, dvs. at noget ikke er foran eller bagved, over eller under.

Det er derimod som udgangspunkt en variation af det samme. Jul og Eid er fx ikke modsætninger, men parallelle variationer af måder at fejre en højtid på.

Aktiviteternes indhold udvikles, så de har relevans og føles vedkommende for alle i gruppen, uanset om man tilhører en minoritet, en majoritet eller begge dele.

Vi lægger vægt på, at cases, eksempler osv. afspejler forskellige sociale, etniske og kulturelle skel. Dermed er det sandsynligt, at de er genkendelige for forskellige elevgrupper.

Det skaber motivation og involvering, når elever genkender sig selv i det, der foregår. Det skaber også forskelligheds- fællesskab, når så mange som muligt oplever sig ligeværdigt repræsenteret.

For eksempel: I dialoger på tværs bliver den danske majoritetskultur ofte gjort til normen, mens unge med minoritetsbaggrund fremstilles som anderledes og som nogen, der skal forklare eller forsvare noget, de ikke selv har defineret.

Den tendens minimerer vi ved at sidestille majoritets- og minoritetsforskelle omkring noget fælles tredje.

Fordomme trives bedst, når de er forestillinger om ”de andre”, som man ikke undersøger eller taler med ”de andre” om. Mange oplever ubehag ved at sætte ord på forskelle.

For eksempel kan mange elever med dansk majoritetsbaggrund være nervøse for at virke fordomsfulde og at komme til at spørge på en forkert måde.

Unge med minoritetsbaggrund derimod kan være nervøse ved at fortælle om deres baggrund, fordi de er bange for at blive opfattet som en ”ikke-dansker” eller en rigtig ”indvandrer” med dertilhørende negative associationer.

Vi skaber rum for, at elever kan undersøge og dele deres forskelligheder med hinanden og deres fordomme om hinanden. På den måde forebygger vi fordomme og bidrager til at udligne en ulige magt.

Vi kan ikke indgå i en dialogisk proces uden at bruge os selv, fordi dialog handler om, hvordan vi selv møder andre.

Hvad sender jeg ud i verden, og hvad får jeg tilbage? Dialog forudsætter derfor, at deltagere involverer sig selv. Det kræver personlig refleksion og skaber derfor også personlig forandring.

Involveringen sker blandt andet i gruppearbejder, interaktive øvelser, guidede samtaleformer m.m, hvor deltagere deler personlige erfaringer, vilkår og holdninger med hinanden.

De kan være formet som gruppesnakke, men også som interviews mellem deltagere, eller ved at de sammen skal formulere væsentlige spørgsmål til andre. Endelig er forumteater interaktive handlingsforløb, hvor publikum medinstruerer spillerne i fiktive, men virkelighedsnære situationer.