Gå til hovedindhold

Forumteater forestilling

Into Action er en tværetnisk forumteatergruppe, der består af unge spillere med både indsigt og stort hjerte for mødet på tværs af kulturer. Into Action skaber trygge og modige rum til at tale om sårbare emner, så nye fællesskaber kan opstå.

Forumteater

Forumteater er en interaktiv teaterform, som er enestående i forhold til at få nye øjne på vante situationer fra hverdagen. Forumteater styrker publikums mod til at handle, evnen til at se flere perspektiver og muligheder – og de kan ofte overføre erfaringerne til egen hverdag.

Forestillingen ”I Andres Øjne” bringer mødet mellem unge med forskellige kulturelle og etniske baggrunde i spil. Kan vi blive bedre til at forstå hinanden, uanset om vi er religiøse eller ikke tænker på religion overhovedet? Om vi har meget løse tøjler i forhold til vores familie eller om familien skal bestemme, hvornår vi skal være hjemme? Osv.

Forestillingen viser scener, der er på vej til at udvikle sig til en konflikt. Når scenen stopper, inviterer en “joker” publikum til at deltage aktivt i at undersøge, hvordan situationen kan håndteres anderledes.

Publikum kan dele egne tanker og erfaringer, stille spørgsmålstegn til karaktererne og selv gå på scenen for at afprøve nye handlemuligheder.

Forestillingen “I Andres Øjne”

Kasper og Tareq får ideen om at samle en multietnisk ungegruppe. Roskilde-fonden har nemlig udskrevet en konkurrence, hvor 50.000 kr går til det projekt, der bedst formår at skabe nye fællesskaber mellem unge med forskellige baggrunde. Med publikums hjælp undersøger skuespillerne, om gruppen kan finde veje til fællesskab gennem de konflikter, der opstår undervejs.

Konflikter og temaer i forestillingen er udvalgt med meget omhu. Dels på baggrund af interviews med 124 gymnasie-elever, dels ud fra spillernes egne erfaringer. Endelig har der været gymnasieelever, som har givet kritik i udviklingsfasen.

“Det er noget af det bedste, jeg har set i meget meget lang tid. Virkelig virkelig spot on både i formen og indhold. Som publikum er man både til stede i situationen, samtidigt med at man bliver aktiveret.”

”Jeg blev meget optaget af det, fordi det handlede om ting, som man kender fra sin hverdag. Man finder ud af, at man måske kunne gøre det på en lidt anderledes måde.”

Mød spillerne

Fakta

Egner sig til:
Ungdomsuddannelser, udskoling, erhvervsskoler, beboerhuse, klubber og efterskoler og højskoler samt for videregående uddannelser indenfor de sociale fag primært for de unge og sekundært for de fagprofessionelle, der arbejder med unge.
Målgruppe:
Unge fra 13 år og opefter.
Hvor:
Vi møder publikum dér, hvor de er. Der er meget få scenekrav.
Instruktion:
Birthe Blåbjerg Jacobsen
Musik:
Johannes Smed
Spillere:
Mohamed El Badri, Ane Athena Laursen, Sarah-Kamille Alimininejead Koushi Teib, Nithu Thava, Adam Sønderby, Deeqa Abdella Ali.
Dialogudvikling m.m.
Karen Nørskov
Pris:
5500-7500 kr
Booking:
Ane Athena Laursen ane@dialogpaatvaers.dk, mobil 60146744

Læs mere om Forumteater med Into Action

Videoer om forumteater

Forumteater med Into Action, 2025

Hvad er forumteater?

Forestillingen er en del af forskningsprojektet Fællesskaber på Tværs i samarbejde med Aarhus Universitet og VIVE.

Støtte

Tak for støtte fra SIRI og VELUXFONDEN.