Dialogisk integration handler om at skabe lige og gensidige møder på tværs – især mellem folk med dansk og anden etnisk baggrund.
”Lige” betyder, at for eksempel udseende, holdninger og oprindelse har samme gyldighed og værdi.
”Gensidig” betyder, at begge parter er involveret.
Når det sker, vil der helt naturligt være noget fælles mellem parterne, som træder frem. Forskellene, som for eksempel er noget kulturelt, udseende, hudfarve, holdninger, religion/ikke religion, etnicitet eller andet træder i baggrunden.
I stedet opdager man det fælles, såsom at være kvinde, elev på en skole, at have mistet et menneske man holder af, at være forælder eller andet. Vi bliver synlige for hinanden, som de mennesker vi er.
Det er svært at kalde sig færdiguddannet i at håndtere dialogen. Man kan altid lære nyt. Men ved at have bevidst fokus på dialogen, så kan man gøre en forskel, så at man selv og andre føler sig mødt og set, som den man er.
Dialogisk integration i praksis
Essensen i dialogisk integration er at skabe et lige og gensidigt møde på tværs mellem den etniske majoritet og minoritet, således at det fælles og mellemmenneskelige fylder i relationen uanset barrierer og forskelle.
Læs her to eksempler på, hvordan det princip kan omsættes til praksis.
Sesam, en flerkulturel daginstitution
Sesam (1998 -2005) var arnestedet for de første erfaringer med dialogisk integration. Her var der et målrettet fokus på at få noget fælles tredje frem, som kunne gøre det nemmere for forældre og børn at få et fællesskab op at stå med hinanden uanset oprindelse, baggrund, kulturelle- og religiøse forskelle.
Det var en fast politik i institutionen, at etniske danske børn så vidt muligt skulle være i mindretal i Sesam, fordi at erfaringerne viste, at derved var det nemmere at få en god kontakt op at stå på tværs mellem børn og forældre med danske og anden etnisk baggrund. Når danske børn og forældre var i mindretal, var de mere åbne overfor at mikse med forældre med anden etnisk baggrund, og at lære noget nyt. Såvel etniske danske som anden etniske forældre var i en situation, hvor de skulle lære noget nyt.
I de pædagogiske aktiviteter blev der lagt vægt på, at børnenes forskellige kulturbaggrunde (hjemmets kultur) var inddraget. Det kunne være ved at holde forskellige højtider, såsom Eid, Diwali og Jul. Eller at inddrage forældres barndomserindringer som en del af de daglige pædagogiske aktiviteter. Derved blev forældrenes forskellige oprindelser synlige som en ressource. Og vestjysk oprindelse blev oplevet i en lige relation med en oprindelse i den somaliske hovedstad og den libanesiske vestkyst.
På den måde blev danske børn bevidste om, at de havde en særlig kulturel baggrund (dansk) lige så vel som et barn med en somalisk eller en arabisk baggrund havde en kulturbaggrund. Børnene blev bevidste om deres forskellige ophav uden at negativt andetgøre det overfor hinanden. Dette skete ikke ved at nedtone forskelligheder hos de børn, der havde en anden kulturel baggrund end dansk, men tværtimod ved at lade deres kulturbaggrund være en synlig og aktiv del af børnenes hverdag i et gensidigt og lige møde side om side med den danske majoritetskultur.
Into Action, en tværetnisk forumteatergruppe
Den tværetniske forumteatergruppe Into Action (2011 – d.d.) sætter ord, følelser og fortællinger på dilemmaer og vanskeligheder, der ofte opstår, især når folk med etnisk dansk og anden etnisk baggrund skal være sammen.
Fokus er flyttet hen på det, der er svært imellem majoritets- og minoritetsetniske unge. Så fordomme, negative fortællinger om ”de andre”, kulturelle misforståelser, andetgørelse, racisme og racistkort o.lign. bliver sat i spil på scenen. Så forumteateret handler ikke om at unge med minoritetsbaggrund skal lære noget specielt, men begge parter – såvel unge med etnisk danske som anden etnisk baggrund – er i spil.
Forumteater lægger altid op til, at det er publikum, der skal løse problemerne på scenen. Her er der ikke nogen, der ved bedre end de andre. Men publikum bliver vist konflikter og dilemmaer på en måde, hvor de oplever situationen med ”de andres øjne”. Derved bliver det nemmere at forstå den part, som de ellers plejer at have svært ved at forstå. Man kan spejle sig i karaktererne på scenen. Hvem vil jeg gerne lave om på?
Into Action insisterer på, at spillergruppen skal være etnisk mikset, således at der er en jævn fordeling af spillere med etnisk dansk og anden etnisk baggrund. Så på scenen er de også spillere, der skal lære nyt om og af hinanden.
Forumteater kan på denne måde fremstille typiske konflikter, så forskellene og modsætningerne fremstilles i et lige og gensidigt møde med hinanden. Via interviews af spillere og publikum fremgår det, at de får nye øjne på tingene. Det bliver nemmere at slippe forskellene, og få øje på alt det, som man deler med hinanden.
Copyright: Karen Nørskov