Forhistorien

En idé opstår i praksis

Historien bag Dialog på Tværs begynder i en lille flerkulturel daginstitution i Randers – Sesam – som blev ledet af Karen Nørskov fra 1998 til 2005.

Her mødtes børn og forældre med mange forskellige baggrunde. Nogle havde dansk baggrund, andre havde baggrund i Mellemøsten, Somalia, Rusland, Balkan m.fl.

Under Karens ledelse eksperimenterede personalet med populært sagt at ”vende integration på hovedet”. Fx valgte de positivt, at flertallet af børn havde en anden etnisk baggrund, mens etniske danske børn var i mindretal.

Der blev også lagt vægt på, at elementer fra børnenes hjemlige kultur blev en synlig del af den pædagogiske praksis, såsom remser, sange, højtider, fortællinger, forældres barndomserindringer etc. Nogle af disse erfaringer var del af systematiseret metodeudvikling.

Praksiserfaringerne viste, at det var nemmere at få et lige og gensidigt møde op at stå. Her opstod erfaringer med, hvordan ”dansk kultur” kunne træde i karakter som en etnicitet, så den blev synlig og bevidst for de danske børn frem for bare at være en usynlig norm. Samtidigt fungerede ”det danske” var en sammenbindende kultur, som alle børn og forældre delte – uanset baggrund.

Via disse tiltag ophævedes den traditionelle dikotomi mellem ”etnisk danske” og ”anden etniske” børn. En ny-ansat pædagog beskrev oplevelsen sådan:

“I andre institutioner er der de danske børn og forældre og så de udenlandske børn og forældre, men I Sesam er der bare børn og forældre, […]. Opsplitningen er væk”.
Leo Andersen, en lektor fra Århus Pædaogiske Universitet, der var konsulent under metodeudvikling, gav det navnet ”dialogisk integration”.

Videreudvikling

Da Sesam senere lukkede, opstod ønsket om at videreføre og videreudvikle disse erfaringer. Sammen med Lars Uggerhøj dannede Karen foreningen VerdensBørn. Den blev etableret med det formål at undgå, at erfaringerne med ”dialogisk integration” gik tabt, men i stedet blev videreudviklet.

Grundlaget for Dialog på Tværs

De erfaringer, der udsprang af arbejdet i Sesam og VerdensBørn, blev senere fundamentet for det arbejde, der i dag fortsætter i Dialog på Tværs.

Over årene har konceptet ”dialogisk integration” ændret sig, for at det kunne passes ind i mange forskellige sammenhæng, men også for det kunne matche en skiftende samfundsmæssig ”diskurs” og narrativ omkring ”integration”.

Det centrale i dialogisk integration er at kunne tale ind i ofte fastlåste problematikker, der er i spil mellem den etniske ”majoritets-dansker” og ”minoritets-dansker” samtidigt med at skabe en gensidig proces, hvor alle parter (på forskellig vis) oplever at lære noget nyt. Og gennem dette at få et fælles tredje frem som en møde menneske til menneske.
Læs mere om Dialog på Tværs´s metodegrundlag her.