Karen er ildsjælen bag Dialog på Tværs. Hun har stået bag mange dialogprojekter helt tilbage til år 2000, lang tid forud for stiftelsen af Dialog på Tværs i 2019. Hun har bragt vigtige erfaringer og metoder ind fra tidligere udviklingsprojekter, herunder metodegrundlaget ”dialogisk integration”, som udgør en væsentlig kerne i Dialog på Tværs’s virke.
Karen er projektleder for Unge Forebygger Racisme: Udover administrative og koordinations-opgaver er hun typisk i gang med at udvikle en ny ide til metoder eller projekter, bearbejde erfaringer, fundraising, undervise og facilitere dialog i dens mange versioner til forskellige målgrupper.
Karen elsker at se, hvad dialog kan skabe – og drivkraften til at kunne fortsætte dialogarbejdet år efter år kommer af at se, hvordan folk vokser gennem det, og hvordan det frigør ressourcer. Dialog skaber kærlighed.