Blogindlæg ved Karen Nørskov, leder af Dialog på Tværs: Nu er julen godt og vel overstået, – nok den mest vigtige højtid for majoritetsdanskerne.
Jeg har haft en dejlig jul sammen med mine to sønner og en svigerdatter. Vi har spist risalamande, og der var en mandel i. Den, som får mandlen, får mandelgaven, og det var sørme mig, der fik den, til denne jul. Gaven var to fint dekorerede krus. Vi har også sunget julesange, gået rundt om et pyntet juletræ med levende julelys, spist stegt and og pakket gaver op. De lå under juletræet, og der var RIGTIG mange. Jeg fik bl.a. en ny mobiltelefon. Jeg gav mine sønner spil, jakke, plakater, en elektrisk tandbørste, nogle farver, en flot hue med mere. Selv om de er voksne unge mænd, så er jeg altid lidt nervøs ved, om de bliver skuffede. Hvad nu hvis det slet ikke er det rigtige – eller for lille en gave? Heldigvis blev de begge to glade for gaverne. Som om at vi ikke havde spist nok, så fik vi til sidst juleslik og julekager serveret. Vi havde en dejlig juleaften – sammen med de allernærmeste i familien.
De fleste danskere vil kunne genkende sig selv i min families juletraditioner, og ikke undre sig over noget som helst. Men hvis man aldrig har oplevet en juleaften, og er vant til nogle andre højtider, så vil mange nok ryste på hovedet. Måske ville de opleve min helt almindelige juleaften som eksotisk og fremmedartet.
- Voksne mennesker går rundt om et juletræ inde midt i deres stue med lys og pynt på, mens de synger sange!!! Helt ærligt!
- De spiser en dessert, hvor voksne mennesker kæmper om at få en mandel. Kunne de ikke bare give den til børnene?
- Juleaften holder de kun sammen med de allernærmeste. Inviterer de slet ikke andre ind til deres jul?
- Hvordan kan man være så optaget af gaver til hinanden uden at tænke på at give til de fattige i samfundet?
- Julen handler vel om Jesus fødsel, men hvorfor taler de slet ikke om det? Hvad er der sket med deres religion?
PÅ samme måde kan etniske danskere opleve andre trosretningers/religioners højtider anderledes og eksotisk. Fx muslimernes faste og Eidfesten, som de holder, når de bryder fasten. Hvorfor skal man faste? SKAL de absolut fase? Er det ikke lidt overdrevent? Kan de passe deres arbejde ordentligt? Hvorfor beder de ved at lægge på knæ med rumpen i vejret? Hvad er Eid? Hvordan holder de den? Gør de noget særligt ud af at tænke på børnene? Er der slet ingen gaver? Eller er det bare noget med spise god mad?
Vi har det med at gøre vores egne højtider og traditioner til de rigtige og normale. Findes der noget mere oplagt end at holde jul den ene gang om året? Mens de andres højtider, kan virke mærkelige og eksotiske.
Det, vi kender og er vokset op med, er det almindelige og rigtige, men det, vi ikke kender, er det ualmindelige og forkerte. Det er på en måde helt naturligt og ikke noget, som vi behøver at gøre os selv forkerte for.
Men når vi lever i et multietnisk samfund, og skal fungere med hinanden som naboer, kollegaer, studiekammerater osv, så er der et vigtigt problem, som vi er nødt til at løse:
Hvad kan vi gøre for at komme ud over den forudindtagethed, som vi ofte har omkring vores egne traditioner og kultur, så at vi ikke havner der, hvor vi gør ”de andre” forkerte – og os selv ”rigtige”?
Når andres traditioner og højtider er lige gode ….
Her følger et par tips til, hvordan man kan skabe en situation, hvor man kan møde andres højtider og traditioner på en inkluderende og åben måde – samtidigt med at man fastholder egne traditioner som gode og rigtige for én selv.
- Anerkend at du har traditioner og ”kulturer”, som er vigtige og betydningsfulde for dig, men ikke nødvendigvis er det for andre.
Det skaber en ydmyghed og gør det nemmere at flytte sig ud af ens egen tendens til at være etnocentrisk.
- Bliv bevidst om hvordan din ”kultur” ser ud.
Hver dag handler vi på utallige måder, der for os er selvfølgelige og genkendelige. Vi har taget en ”kultur” til os, som viser sig i vores valg af tøj, mad, udsmykning, værdier, talemåder, omsorgsformer, højtider, traditioner osv.. Kultur er bygget op omkring vaner og mønstre[1]. ”Vaner”, fordi at det er noget som gentager sig igen og igen. ”Mønstre”, fordi at der er en vis form for orden og struktur i disse vaner. Medlemmerne af et samfund ”hviler på vanerne”, skriver Finn Thorbjørg Hansen[2]. Derfor får de fleste af os et både inderligt og blindt forhold til vores ”egen kultur”. Den bliver så indgroet hos os, at vi oplever vores ”egen kultur” som objektiv, som et indiskutabelt faktum. JUL er da det mest almindelige i verden! – Men i virkeligheden er vores højtider, traditioner (lige som utallige andre kulturelle udtryk) subjektive. Det er noget, som jeg, Karen, min familie og nogle andre danskere gør, men ikke noget, der gælder for alle andre.
Når vi opdager vores egen kultur, fx i forhold til jul, træder det i karakter og bliver mere synligt og bevidst. Det flytter sig fra at opleves som objektiv til at være subjektiv. Jul (eller Eid, Dewali, Shavuot osv) er godt nok vigtig og betydningsfuldt for én selv, men det gælder ikke for alle andre.
Dette skift betyder, at traditioner og højtider opleves som relative og dermed kan ses som en parallel til andres traditioner og højtider. Højtider har vi alle. Men vi holder dem på forskellige måder. Mine danske juletraditioner bliver til en ud af mange andre muligheder for at holde højtider på. Der viser sig et ”fælles tredje”, nemligt at vi alle har højtider, og det gør det nemmere at mødes andres højtider og traditioner på en åben måde og forbinde os med hinanden.
- Spejl din kultur i noget anderledes.
At bevidstgøre ens egen kultur kan imidlertid godt være svært, fordi at det oftest er så indgroet i os. Vi tager det for givet. Derfor kan vi ikke få øje på den.
”Kultur træder først i karakter i mødet med forskelligheden”, siger den norske antropolog Frederik Barth[3].
Med andre ord kan vi altid bare spejle vores eget i noget anderledes. PÅ den måde kan vi bevidstgøre jul, traditioner (og utallige andre kulturelle udtryksformer).
En nem måde er at bede dem, der ikke holder jul (eller andet), om at spejle for os, hvad de ser. Hvad springer i øjnene på dem? Hvad undrer de sig over? Gennem spejlingen træder det frem, så at vi er i stand til at se os selv gennem andres øjne. Det bevidstgør, – og sætter lys på vores egne selvfølgeligheder.
- Vær obs på, at som vestlig etnisk majoritet kan du være særligt udfordret i forhold til at opdage din egen kultur.
Hvis du er ”etnisk dansker” som mig, så tilhører du en ”hvid”, etnisk majoritetsgruppe, som er vokset op med privilegier i form af mere magt og status end grupper fra andre steder i verden. Disse privilegier har gjort os mere eller mindre blinde. De betyder, at vi kan være særligt udfordret i forhold til at bevidstgøre ”vores kultur”.
En forsker ved navn Ruth Falkenfeldt skriver[4], at i kraft af den privilegerede position, man har som hvid etnisk majoritet i et vestligt samfund, så er man ikke i stand til at se sig selv som en del af en etnisk mangfoldighed. Man ER bare.
Det kender jeg godt fra mig selv. Jeg kan sagtens se, at ”de andre” med en anden etnisk baggrund end min har traditioner og kulturelle udtryk, som kan virke både spændende og provokerende på mig. Men jeg! – Jeg er jo bare en dansker, der lever i Danmark, og gør sådan, som man nu engang gør her.
Som majoritetsdanskere skal vi anstrenge os lidt mere end minoritetsdanskeren for at bevidstgøre ”vores kultur” som en del af en etnisk mangfoldighed.
- Sidste tip. Lær om ”de andres” traditioner.
Jo mere bekendt man bliver med det, der virker fremmedartet og anderledes, jo mere tryg bliver man ved det. Det er banalt, og så alligevel har vi svært ved at få det til at ske. Men faktisk bør vi deltage meget mere i hinandens højtider.
Jeg har været involveret i at holde Eid og har spist mad sammen med at fastende under Ramadanen efter solnedgang. Og folk med forskellige trosretninger har fortalt om deres højtider og traditioner under dialogcafeer i Dialog på Tværs.
JO mere bekendte vi bliver med at andres måder at fejre højtider på, jo nemmere er at det at få fremmedgørelsen ved de andres højtider og traditioner til at forsvinde.
I håb om at jeg kan formidle viden til folk, der aldrig har oplevet en juleaften, vil jeg gerne dele en privat video med et glimt fra min juleaften anno 2021 fra vores sommerhus i Thy. Jeg er sammen med mine to sønner og svigerdatter, Silas, Marcus og Cecilie. Det er Silas, der filmer. Vi synger en julesang, før vi skal spise maden. Og juletræet med alle gaverne står og venter på os.
Med håbet om Glædelige Højtider til og for os alle!!!
[1] https://www.interkulturel.com/b-bygget-op-omkring-vaner
[2] Kunsten at navigere i kaos. Finn Thorbjørg Hansen. 2001.
[3] Frederik Barth. Etnic groups and boundaries. Universitetsforlaget Oslo. 1969.
[4] Se side 65 i bogen Grundbog i Kulturforståelse af Iben Jensen.