Gå til hovedindhold

Ane Athena Laursen

Min hverdag og fritid

Jeg er dybt involveret i arbejdet i Dialog på Tværs i flere sammenhænge. Blandt andet er jeg projektleder og facilitator på projektet Kvinder i Dialog. Derudover er jeg mor til en datter på fire år, som jeg prioriterer meget tid sammen med – gerne i naturen.

Rødder og identitet

Jeg er født i Aarhus, vokset op i Vest- og Midtjylland og bor i dag i Aarhus igen. Jeg flyttede en del i min barndom.

For år tilbage gik det op for mig, at jeg i lang tid havde taget afstand fra mine egne rødder, fordi en del af mig skammede mig over at være dansk. Jeg oplevede, at det at være dansk i den offentlige fortælling ofte var præget af fremmedfjendtlighed. På den måde kom jeg til at distancere mig fra en del af min egen identitet – som om danskheden var blevet kapret af nogle værdier, jeg ikke kunne stå inde for.

I dag har jeg et nyt forhold til det. Jeg kan genkende mig selv i en form for danskhed, der handler om værdier som fællesskab, dannelse, kærlighed til natur og kultur, samt frihed og retten til at være den, man er. For mig handler det at være dansk om frihed, om retten til at være den, man er, og om at møde andre med respekt og værdighed.

Værdier og livssyn

Jeg bærer i høj grad læresætningen “mennesker gør altid det bedste, de kan” med mig. Det handler ikke om at retfærdiggøre onde handlinger, men om en forståelse af, at vi som mennesker altid kommer fra et sted, hvad enten det er styret af smerte eller kærlighed.

Jeg tror på, at der altid er en dybereliggende årsag til det, vi gør. Når jeg holder fast i den tanke, bliver det nemmere for mig at møde andre som mennesker, uanset om jeg synes, det de gør, er rigtigt eller forkert.

Derudover lever jeg efter citatet: “Spørg ikke hvad verden har brug for, men hvad der får dit hjerte til at synge, og gå ud og gør det. For hvad verden har brug for, er mennesker med hjerter, der synger.” Jeg øver mig stadig på netop det – at leve efter hjertet.

Erfaringer fra Dialog på Tværs

Projektet har udfordret mig til at se mine egne blinde pletter og fordomme og konfrontere skjult racisme eller forudindtagethed, jeg måske ubevidst har båret rundt på. Når vi arbejder ude i felten med unge og voksne, bliver disse dynamikker tydelige.

Projektet giver plads til at mødes bag om fordomme og hierarkier og har givet mig håb om, at dialog kan skabe en mere åben og inkluderende måde at være sammen på, hvor vi føler os forbundne som mennesker.